GENRE BESKRIVELSER:
OVERORDNET:
Valg af emne:
Det første du skal gøre til din skriftlige eksamen er at vælge et emne at skrive ud fra. Når du skal tage dit valg er det rigtig vigtigt at tænke over hvilke emner der siger dig noget og om du umiddelbart har nogle ideer til nogle af emnerne.
Planlægning -
Efter at du har valgt dit emne kan det være en rigtig god ide at lave en plan over hvad din stil skal indeholde. Du kan eventuelt lave en brainstorm over emnet og se om emnet stadig tiltaler dig. Ellers kan du sagtens nå at vælge om.
Forslag til brug af tid på de forskellige faser –
Til skriftlig fremstilling har du tre en halv time til at skrive, afslutte og printe din stil. Du skal ikke være nervøs for tidspres da det er forholdsvist lang tid når du først er i gang. Selvfølgelig er det meget individuelt hvor lang tid man bruger på at skrive en stil og det kan også let varierer efter hvilket emne det er. Dog har vi alligevel nedenunder prøvet på at komme med et forslag til hvor lang tid du ca. Skal bruge på de forskellige faser.
NOVELLE:
Når du skal skrive en novelle kan det være en god idé at dele skrive processen op i fire faser.
1. Idéfasen: Det kan være en stor hjælp til dig selv hvis du starter med at lave en brainstorm, tænker over hvor/hvornår novellen foregår og tænker over hvilke personer der skal være med i din novelle.
2. I anden fase skal du planlægge din novelle yderligere. Du bør tænke over indledning, handling, slutning og evt. højdepunkter. Hvad skal være i fokus og hvilken konflikt eller handling skal din novelle bygges op omkring? (Bemærk at en novelle som regel er bygget op omkring en handling der får indflydelse på hovedpersonens liv) Du bør også tænke over en genre - altså om det f.eks. er en kærligheds- el. fantasynovelle.
3. Denne fase er skrivefasen. Her handler det om at skrive løs udfra dine noter. Det kan dog være en god idé at være opmærksom på om du varierer dine ord og skriver i et sprog der passer til novellens tid.
4. Den sidste fase er rette fasen. Her gælder det i særdeleshed om at gennemsøge din stil for fejl og lave eventuelle rettelser eller forbedringer. Derudover skal du også kigge på din tegnsætning og dit layout. Det er vigtig at du tænker over hvordan du sætter din stil op da det skal være letlæseligt, overskueligt og se indbydende ud. Layoutet har også indflydelse på din bedømmelse af genrebeherskelse skal du f.eks. skrive en artikel kan det være en rigtig god idé at sætte det op i spalter.
Brugbar viden om noveller:
- Skrives i 1. el. 3. person
- Har en kort handlingstid
- Indeholde få personer
- Bygges op udfra en handling der har afgørende indflydelse på hovedpersonens liv.
- Har evt. overraskende eller åben slutning
- Har ét fokus
Eksempel på Novelle: http://www.fyldepennen.dk/tekster/8715
ARTIKKEL:
En artikel er bygget op af en rubrik, underrubrik, intro, brødtekst og en mellemrubrik. Vi vil her gennemgå dem alle sammen og forklare hvad de bruges til og hvad de skal indeholde, så du kan komme ordentligt i gang med din artikel.
• Rubrik
Overskriften skal være kort, præcis og interessant. Den skal være iøjnefaldende og fange læseren. Den må ikke afsløre for meget, altså man må ikke kunne vide hvad historien handler om præcist, men kun kunne gøre sig tanker om det.
Eks.: Integrationsminister, Jens Jensen, var ikke tro mod konen, da han var i byen sidste weekend.
Skriv i stedet:
Minister utro.
Den øverste er for lang og når læseren bladre siderne igennem, gider personen ikke til at læse hele overskriften. Der er ingen grund til at læse den, fordi at overskriften siger for meget.
Den nederste bliver interessant og får folk til at læse den, da den ikke siger for meget f. eks. siger den ikke hvilken minister det er og hvad der egentlig skete.
•Underrubrik
I underrubrikken, skal du lege med ordene og gerne køre noget humor ind over det.
Det særlige ved en underrubrik er dog, at den ikke må indeholde information, som man ikke kan læse andre steder i artiklen. Læseren skal stadig kunne forstå artiklen, hvis man fjernede underrubrikken.
Nogle bruger også underrubrikken som en slags mini-referat af hele historien.
Det er det første læseren læser, så det er vigtig, at det fanger og virker spændende, derfor er det dumt med en masse fyldeord.
F. eks.: Integrationsminister, Jens Jensen, blevet taget med bukserne nede - bogstaveligt talt. Han blev nemlig filmet, da han var sin kone utro til firmafesten.
Her er der information nok og uden tomme ord og samtidig vil man da gerne lige have hele historien. Hvem filmede, hvilken firmafest, hvem var ellers med, hvor skete det henne og hvad så nu?
Læg i øvrigt mærke til, at der ikke er punktum efter underrubrikken. Det er der aldrig.
•Intro
Man starter generelt aldrig med ”tomme ord” som 'der', 'en', eller forholdsord som 'i' og 'på'. Det handler om at få folk til at læse videre.
Man kan lege meget med sproget, og det er ikke særligt vanskeligt. Og man kan opnå ganske meget ved simpelthen at ændre ordstillingen.
F. eks.: Der kommer en mand med en stok
Skriv i stedet:
F. eks.: Manden kommer gående med sin stok
Ændringen er meget lille, men sætningen får liv fra det første ord. Og det er præcis det, der får læseren til at fortsætte.
•Brødtekst
Her kommer selve historien. Det er meget ligetil, men husk hele tiden den omvendte rækkefølge: det vigtigste først og det mindst vigtige til sidst.
Derudover skal du undgå lange ord og for mange fremmedord. Og så er det vigtigt at give artiklen liv. Det kan man gøre via nogle meget simple værktøjer. Undgå:
Datid:
Der var engang, ministeren syntes (ligegyldigt, hvad han syntes, men hvad han synes nu, er straks mere vigtigt), jeg gik, osv.
Fremtid:
Der vil være, det vil komme, engang vil der ske, det skal gøres, osv.
Skriv aktivt og i nutid, når det kan lade sig gøre.: Ministeren giver op, Dronningen kommer op ad kirkegulvet. Verdensjournalist.com giver dig muligheden for, osv.
•Mellemrubrik
Ligesom i underrubrikken er der i mellemrubrikkerne mulighed for at lave lidt sjov med ordspil, men her behøver du ikke at være præcis. Mellemrubrikkens funktion er at bryde brødteksten op og derved forbedre læsevenligheden. Men hvis man er lidt kreativ, kan man lave mellemrubrikkerne så interessante, at det ligefrem får læseren til at fortsætte. Her er det enormt vigtigt, at man ikke bruger tomme ord.
Eksempel på artikkel: http://www.msf.dk/t2w_615.asp?id=6525
KLUMME:
1. Klummen argumenterer for et subjektivt synspunkt (skribentens), gerne provokerende og med skarpe pointer.
2. Klummen er præget af den skrivendes holdninger og fantasier. Det vil sige, at både indhold og skrivemåde viser et kreativt, personligt præg.
3. Klummen kan være moraliserende, satirisk, reflekterende, forarget eller noget helt sjette.
4. Klummen er aldrig kun refererende, men hæver sig over sit emne og giver det perspektiv.
Især perspektivet glemmer mange klummeskribenter. Det er vigtigt, at du skriver fra dit eget perspektiv og ikke udefra. Husk at argumentere hele tiden. Det består meget af holdninger.
Ordforklaring:
Subjektiv er når du argumenterer fra en personlig holdning. objektiv er hvor du ser det "udefra" og argumenterer mere generelt.
Objektivitet er præget af en neutral/nøgtern vurdering/anskuelse af et givent emne, uden indblanding af egne personlige holdninger. Subjektivitet er omvendt præget af netop dine egne personlige holdninger til/vurderinger af et givent emne, altså på ingen måde neutralt.
Punkter du kan følge:
• Hvordan er denne tekst i forhold til definitionen?
(Vurdér teksten i forhold til ALLE dele af definitionen!. Vurdér KLUMMEN i forhold til definitionerne af ESSAY og KOMMENTAR. Hvad er SMART? Hvad er IN?)
•Titel? Overskrift?
Indhold/referat?
• Målgruppe?
Hvilken målgruppe vil du ramme
•Budskab?
Hvad er dit budskab, hvad er dit formål med teksten, hvad vil du have ud af den? Hvilket ordvalgt skal du bruge til din målgruppe?
Hvilke følelser er involveret?
Lav en analyse af emnet/teksten
Hvor er den fundet/set?
Emne?
Hvilket emne skal din klumme omhandle? Det er vigtigt, at du vælger et emne, som interesserer folk.
Er du enig med f.eks. forfatteren, enig med den måde det bliver fremstillet på?
(Begrund!)
Sæt emnet i PERSPEKTIV!
(Har du læst, hørt eller set noget om emnet før? Hvad betyder det for dig?
For andre? For Danmark? For Verden? For fremtiden?)
Andet? – se det fra alle perspektiver.
Eksempel på klumme: http://www.bt.dk/brevkasser/annettes-klumme-shit
KOMMENTAR:
En kommentar er en subjektiv genre, hvor man udtrykker sine egne meninger om et bestemt emne. Kommentaren omhandler en aktuel begivenhed eller udtagelse. Den indeholder ofte et resume, og man skriver ofte for og i mod. Kommentaren kan laves som et læserbrev, debatindlæg eller en leder.
2. I anden fase skal du planlægge din novelle yderligere. Du bør tænke over indledning, handling, slutning og evt. højdepunkter. Hvad skal være i fokus og hvilken konflikt eller handling skal din novelle bygges op omkring? (Bemærk at en novelle som regel er bygget op omkring en handling der får indflydelse på hovedpersonens liv) Du bør også tænke over en genre - altså om det f.eks. er en kærligheds- el. fantasynovelle.
3. Denne fase er skrivefasen. Her handler det om at skrive løs udfra dine noter. Det kan dog være en god idé at være opmærksom på om du varierer dine ord og skriver i et sprog der passer til novellens tid.
4. Den sidste fase er rette fasen. Her gælder det i særdeleshed om at gennemsøge din stil for fejl og lave eventuelle rettelser eller forbedringer. Derudover skal du også kigge på din tegnsætning og dit layout. Det er vigtig at du tænker over hvordan du sætter din stil op da det skal være letlæseligt, overskueligt og se indbydende ud. Layoutet har også indflydelse på din bedømmelse af genrebeherskelse skal du f.eks. skrive en artikel kan det være en rigtig god idé at sætte det op i spalter.
Brugbar viden om noveller:
- Skrives i 1. el. 3. person
- Har en kort handlingstid
- Indeholde få personer
- Bygges op udfra en handling der har afgørende indflydelse på hovedpersonens liv.
- Har evt. overraskende eller åben slutning
- Har ét fokus
Eksempel på Novelle: http://www.fyldepennen.dk/tekster/8715
ARTIKKEL:
En artikel er bygget op af en rubrik, underrubrik, intro, brødtekst og en mellemrubrik. Vi vil her gennemgå dem alle sammen og forklare hvad de bruges til og hvad de skal indeholde, så du kan komme ordentligt i gang med din artikel.
• Rubrik
Overskriften skal være kort, præcis og interessant. Den skal være iøjnefaldende og fange læseren. Den må ikke afsløre for meget, altså man må ikke kunne vide hvad historien handler om præcist, men kun kunne gøre sig tanker om det.
Eks.: Integrationsminister, Jens Jensen, var ikke tro mod konen, da han var i byen sidste weekend.
Skriv i stedet:
Minister utro.
Den øverste er for lang og når læseren bladre siderne igennem, gider personen ikke til at læse hele overskriften. Der er ingen grund til at læse den, fordi at overskriften siger for meget.
Den nederste bliver interessant og får folk til at læse den, da den ikke siger for meget f. eks. siger den ikke hvilken minister det er og hvad der egentlig skete.
•Underrubrik
I underrubrikken, skal du lege med ordene og gerne køre noget humor ind over det.
Det særlige ved en underrubrik er dog, at den ikke må indeholde information, som man ikke kan læse andre steder i artiklen. Læseren skal stadig kunne forstå artiklen, hvis man fjernede underrubrikken.
Nogle bruger også underrubrikken som en slags mini-referat af hele historien.
Det er det første læseren læser, så det er vigtig, at det fanger og virker spændende, derfor er det dumt med en masse fyldeord.
F. eks.: Integrationsminister, Jens Jensen, blevet taget med bukserne nede - bogstaveligt talt. Han blev nemlig filmet, da han var sin kone utro til firmafesten.
Her er der information nok og uden tomme ord og samtidig vil man da gerne lige have hele historien. Hvem filmede, hvilken firmafest, hvem var ellers med, hvor skete det henne og hvad så nu?
Læg i øvrigt mærke til, at der ikke er punktum efter underrubrikken. Det er der aldrig.
•Intro
Man starter generelt aldrig med ”tomme ord” som 'der', 'en', eller forholdsord som 'i' og 'på'. Det handler om at få folk til at læse videre.
Man kan lege meget med sproget, og det er ikke særligt vanskeligt. Og man kan opnå ganske meget ved simpelthen at ændre ordstillingen.
F. eks.: Der kommer en mand med en stok
Skriv i stedet:
F. eks.: Manden kommer gående med sin stok
Ændringen er meget lille, men sætningen får liv fra det første ord. Og det er præcis det, der får læseren til at fortsætte.
•Brødtekst
Her kommer selve historien. Det er meget ligetil, men husk hele tiden den omvendte rækkefølge: det vigtigste først og det mindst vigtige til sidst.
Derudover skal du undgå lange ord og for mange fremmedord. Og så er det vigtigt at give artiklen liv. Det kan man gøre via nogle meget simple værktøjer. Undgå:
Datid:
Der var engang, ministeren syntes (ligegyldigt, hvad han syntes, men hvad han synes nu, er straks mere vigtigt), jeg gik, osv.
Fremtid:
Der vil være, det vil komme, engang vil der ske, det skal gøres, osv.
Skriv aktivt og i nutid, når det kan lade sig gøre.: Ministeren giver op, Dronningen kommer op ad kirkegulvet. Verdensjournalist.com giver dig muligheden for, osv.
•Mellemrubrik
Ligesom i underrubrikken er der i mellemrubrikkerne mulighed for at lave lidt sjov med ordspil, men her behøver du ikke at være præcis. Mellemrubrikkens funktion er at bryde brødteksten op og derved forbedre læsevenligheden. Men hvis man er lidt kreativ, kan man lave mellemrubrikkerne så interessante, at det ligefrem får læseren til at fortsætte. Her er det enormt vigtigt, at man ikke bruger tomme ord.
Eksempel på artikkel: http://www.msf.dk/t2w_615.asp?id=6525
KLUMME:
1. Klummen argumenterer for et subjektivt synspunkt (skribentens), gerne provokerende og med skarpe pointer.
2. Klummen er præget af den skrivendes holdninger og fantasier. Det vil sige, at både indhold og skrivemåde viser et kreativt, personligt præg.
3. Klummen kan være moraliserende, satirisk, reflekterende, forarget eller noget helt sjette.
4. Klummen er aldrig kun refererende, men hæver sig over sit emne og giver det perspektiv.
Især perspektivet glemmer mange klummeskribenter. Det er vigtigt, at du skriver fra dit eget perspektiv og ikke udefra. Husk at argumentere hele tiden. Det består meget af holdninger.
Ordforklaring:
Subjektiv er når du argumenterer fra en personlig holdning. objektiv er hvor du ser det "udefra" og argumenterer mere generelt.
Objektivitet er præget af en neutral/nøgtern vurdering/anskuelse af et givent emne, uden indblanding af egne personlige holdninger. Subjektivitet er omvendt præget af netop dine egne personlige holdninger til/vurderinger af et givent emne, altså på ingen måde neutralt.
Punkter du kan følge:
• Hvordan er denne tekst i forhold til definitionen?
(Vurdér teksten i forhold til ALLE dele af definitionen!. Vurdér KLUMMEN i forhold til definitionerne af ESSAY og KOMMENTAR. Hvad er SMART? Hvad er IN?)
•Titel? Overskrift?
Indhold/referat?
• Målgruppe?
Hvilken målgruppe vil du ramme
•Budskab?
Hvad er dit budskab, hvad er dit formål med teksten, hvad vil du have ud af den? Hvilket ordvalgt skal du bruge til din målgruppe?
Hvilke følelser er involveret?
Lav en analyse af emnet/teksten
Hvor er den fundet/set?
Emne?
Hvilket emne skal din klumme omhandle? Det er vigtigt, at du vælger et emne, som interesserer folk.
Er du enig med f.eks. forfatteren, enig med den måde det bliver fremstillet på?
(Begrund!)
Sæt emnet i PERSPEKTIV!
(Har du læst, hørt eller set noget om emnet før? Hvad betyder det for dig?
For andre? For Danmark? For Verden? For fremtiden?)
Andet? – se det fra alle perspektiver.
Eksempel på klumme: http://www.bt.dk/brevkasser/annettes-klumme-shit
KOMMENTAR:
En kommentar er en subjektiv genre, hvor man udtrykker sine egne meninger om et bestemt emne. Kommentaren omhandler en aktuel begivenhed eller udtagelse. Den indeholder ofte et resume, og man skriver ofte for og i mod. Kommentaren kan laves som et læserbrev, debatindlæg eller en leder.
Opbygning:
1 1. Præsenter emnet.
2 2. Kom med påstande og begrund synspunkterne.
3 3. Kom med argumenter for at dit synspunkt er rigtigt.
4 4. Læs
din kommentar igennem, ret fejl, lav afsnit og sæt tegn.
Eksempel
Uddrag fra et læserbrev:
Uddrag fra et læserbrev:
Trods venlig henstilling var vores nabo Jens Hansen så uforskammet at
sprede gylle på sin mark dagen før vores datter skulle konfirmeres.
Det kan ikke være rimeligt, at man på en festdag hverken kan være inde eller ude pga. gyllestank, der kravler ind ad alle revner og sprækker.
Det kan ikke være rimeligt, at man på en festdag hverken kan være inde eller ude pga. gyllestank, der kravler ind ad alle revner og sprækker.
KRONIK:
En kronik er en lang artikel oftest mellem
1200 og 2000 ord. De findes bl.a. i aviser og handler om et aktuelt emne.
Kronikken er typisk skrevet af nogen, som ikke er
ansat på avisen. I kronikken ser man emnet fra flere sider, diskuterer de forskellige synspunkter og
argumenterer for og imod. Man udtrykker også sin egen
mening. Kronikken kan bygge på videnskabelige undersøgelser, interviews og
lignende. Formålet med kronikken er at påvirke læseren.
Opbygning:
1.
Indledning og redegørelse: beskriv
problemet og sæt læseren ind i, hvad kronikken vil handle om.
2. Karakteristik: Find betydningsfulde
ting i teksten og forklar, hvorfor de er vigtige.
3. Diskussion:
Sammenlign forskellige synspunkter og se emnet fra flere sider. Argumenter for
hvilket synspunkt, du er enig i.
4. Afslutning/konklusion: Beskriv
hvad du har diskuteret og redegjort for. Vis læseren hvad du er kommet frem til
og få læseren til at tænke videre over emnet.
REPORTAGE:
En reportage er en
slags genfortælling af en begivenhed, som lige er sket. Fx kunne det være en
stor fodboldkamp, eller en natur katastrofe.
En reportage fungere bedst, i sammenhænge hvor der er et sted
”reportagen” kan tage ud til. Ofte er reportagen sprogligt og udfordrende. Hvis
det skal være lidt mere spænding i reportagen kan man eventuel have nogle
sanseudtryk med. (uden overdrivelse).
Opbygning:
REPORTAGE:
· Det er vigtigt at en reportage ikke er fiktiv.
· Ofte er en reportage sprogligt og udfordrende
· Det ville være en fordel at skrive en reportage i nutid
Hvad kan en reportage indeholde?
En reportage kan
indeholde: sammenhænge, konflikter og billeder. Hvis de ting er med, er det
meget mere anskueligt for læseren. Reportagen skal give en fornemmelse til
vedkommende. (altså om hvor emnet finde sted).
ESSAY:
Hvad skal der være i
et essay?
I et essay skal der være, et udgangspunkt for essayet.
Der skal være en refleksion om hvilke tanker der går igennem ”emnet”. Du skal
være i en diskussion. Når du skal
diskutere, skal du diskutere med dig selv, og der skal der komme argumenter ud
fra.
·
Personlige erfaringer
·
Noget du har oplevet – kom eventuelt ind på sanser
·
Erindringer – stemingen
·
At reflektere – tænke over
En essay er beregnet til at beskrive bestemte
personlige oplevelser, og følelser. Forfatteren skal arbejde med billedsprog,
sammenligninger, og modsætninger.
DIGTE:
Et digt
indeholder korte linjer ofte med
enderim eller bogstaverim, rytme og billedsprog. Digtet kan udtrykke følelser, en stemning,
holdning eller fortælle en historie. Et digt er
delt op i vers og strofer. Oftest er hver strofe opdelt i vers med faste rim og
ens rytme. Et digt kan f.eks. læses, synges eller rappes.
Opbygning:
1. Idé eller inspiration: Inspirationen
kan komme når som helst: det kan være et sted, en person eller en ting.
2.
Brainstorm: Skriv alt
ned, hvad du kommer i tanke om. Husk, at alt kan hviskes eller smides ud
senere.
3.
Tænk: Organiser dine
tanker.
4. Skriv: Brug eventuelt rim,
rytme og en del beskrivende ord. Prøv at skabe billeder med ord og brug alle
dine sanser. Brug gerne symbolik og metaforer.
|
Eksempel
|
|
|
Lille sky gik morgentur
På den blanke himmel
Tegned skygge på en mur
Så på verdens vrimmel.
Kikkede i søens vand
Så sin egne mave
Så en lille vralteand
Gå i præstens have.
Halfdan Rasmussen:
Lille sky
|
