Mundtlig dansk

Litteraturhistoriske genrer med eksempler

Ordet ”genre” er fransk og betyder slægt, art eller type.

Inden for skønlitteratur er der ifølge Aristoteles tre klassiske hovedgenrer: lyrik, epik og drama. Hver af disse hovedgenrer kan opdeles i undergenrer. De skønlitterære undergenrer er roman, novelle, folkeeventyr, kunsteventyr, saga, myte, salme, folkevise

Genrehybrider er når man kombinerer noget fra de forskellige hovedgenrerne.

Lyrik, epik og drama

I epikken fortælles en historie. – Goethes ord: ”den klart fortællende”

I lyrikken udsiges der et budskab. – Goethes ord: ”Den begejstret opstemte”

I dramaet opføres en handling. – Goethes ord: ”Den personligt handlende”

Kvinden er episk

Manden er lyrisk

Og ægteskabet er dramatisk

Lyrik:

Lyrik er en litterær digtkunst. Det er en af de tre klassiske hovedgenre inden for skønlitteratur. Lyrikken udtrykker følelser, stemninger, meninger, tanker og lign. Lyrik i digte forekommer ofte med hensyn til rim og rytme m.m. Lyrik kan sammenlignes med poesi, der også har henblik på rim og rytme i digte. 

Et eks. på et lyrisk digt kan se således ud:

Et eks. på et lyrisk digt:

Selvportræt – af Cecil Bødker uddrag fra digtsamlingen Luseblomster 1955.

Ugræs vokser frækt

På min tunge

Midt i et bed

Med smagsløg,

Og mellem hårets

Mangroverødder

Stimer sumpfisk,

Som flygtende sølvgrønne

Skyggedyr.

Mit hjærte dingler

Bekymringsløst

I sin snor

Fra nederste ribben til venstre,

Blir det knust,

Strør jeg det

Som aske på issen

-eller måske

som krudt.

Epik

Epik er græsk og betyder fortælling eller det fortalte og er en af de tre undergenrer inden for litteraturen. Man bruger ikke rim og rytme inden for epikken. Epik er en fortælling, der beskriver et handlingsforløb, som strækker sig over en bestemt tidsperiode og indeholder en begyndelse, en midte og en slutning. Handlingen er oftest med konflikter og højdepunkter. Man fører læseren fra sted til sted og fra situation til situation gennem tidsperioden. I en episk tekst fortæller man en historie og bygger en verden op, der minder om den virkelige verden.

Teksterne kan være realistiske, historiske eller fremtidige. Genren er bred og dækker både over roman, novelle, eventyr, fantasy og myter.

Man kan skrive sin historie i forskellige perspektiver og synsvinkler.

Erich Marie Remarque: af Intet nyt fra Vest fronten (1929)

Ved siden af mig slår en lille, hvislende granat ned.

Jeg hørte ikke, at den kom, og farer forskrækket sammen.

I samme øjeblik gribes jeg af en vanvittig angst.

Jeg er her alene og næsten hjælpeløs i mørket - måske har et par andre øjne længe iagttaget mig, og en håndgranat ligger parat til at sprænge mig i luften.

Jeg forsøger at tage mig sammen.

Det er ikke første gang, jeg er på patrulje, og denne tur er heller ikke særlig farlig. Men det er min første patruljetur efter orloven, og desuden er terrænet mig endnu temmelig ukendt.

Drama:
Drama er en skriveform, som er meget dramatisk og sindsoprivende. Dramaets tre enheder er tidens, stedets og handlingens indhold. Personerne i bogen har meget spændings- og ofte konfliktfyldte dialoger samt handlinger. Handlingen fremstiller/fremviser en handling, der foregår på et teater. Teksten indeholder derfor både replikker, sceneangivelser og regibemærkninger (Beskriver f.eks. skuespillernes udseende og bevægelser samt kulisser og genstande på scenen.) Dramaet stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, hvor man skelner mellem tragedien og komedien. De moderne dramaformer indeholder ikke nødvendigvis det komiske eller det tragiske. Det kan f.eks. indeholde realistiske hverdagsdramaer eller episk teater (Fortællende digtning eller litterære tekster med handling.) I en dramatisk tekst er replikkerne svar eller reaktioner på andre replikker. Personerne karakteriseres gennem deres sprog. Handlingen føres altså frem af det, personerne siger.

Drama eksempel:

FØRSTE AKT.

(En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En dør

til højre i baggrunden fører ud til forstuen; en anden dør til venstre i

baggrunden fører ind til Helmers arbejdsværelse. Mellem begge disse

døre et pianoforte. Midt på væggen til venstre en dør og længere fremme

et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lænestole og en liden

sofa. På sidevæggen til højre, noget tilbage, en dør, og på samme væg,

nærmere mod forgrunden en stentøjsovn med et par lænestole og en

gyngestol foran. Mellem ovnen og sidedøren et lidet bord. Kobberstik

på væggene. En etagère med porcellænsgenstande og andre små kunstsager; et lidet bogskab med bøger i pragtbind. Tæppe på gulvet; ild i

ovnen. Vinterdag.)

(Der ringes ude i forstuen; lidt efter hører man, at der blir lukket op.

Nora kommer fornøjet nynnende ind i stuen; hun er klædt i ydertøj og

bærer en hel del pakker, som hun lægger fra sig på bordet til højre.

Hun lar døren til forstuen stå åben efter sig, og man ser derude et

bybud, der bærer en julegran og en kurv, hvilket han gier til stuepigen,

som har lukket op for dem.)

Nora - Gem juletræet godt, Helene. Børnene må endelig ikke få se det før iaften, når det er pyntet. (til

budet; tar portemonæen frem.) Hvormeget –?

Bybudet - Femti øre.

Nora - Der er en krone. Nej, behold det hele.

(Budet takker og går. Nora lukker døren. Hun vedblir at le stille

fornøjet, mens hun tar ydertøjet af.)

Nora- (tar en pose med makroner op af lommen og spiser et par; derpå går

hun forsigtigt hen og lytter ved sin mands dør). Jo, han er hjemme. (nynner igen, idet hun går hen til bordet til højre.)

Helmer- (inde i sit værelse). Er det lærkefuglen, som kvidrer derude?

Nora - (I færd med at åbne nogle af pakkerne). Ja, det er det.

ET DUKKEHJEM (1. akt)

Helmer - Er det ekornet, som rumsterer der?

Nora - Ja!

Helmer - Når kom ekornet hjem?

Nora - Nu netop. (putter makronposen i lommen og visker sig om

munden.) Kom herud, Torvald, så skal du få se, hvad

jeg har købt.

Helmer - Ikke forstyr! (lidt efter; åbner døren og ser ind, med pennen

i hånden.) Købt, siger du? Alt det der? Har nu lille

spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen?

Nora - Ja men, Torvald, iår må vi dog virkelig slå os

lidt løs. Det er jo den første jul, da vi ikke behøver

at spare.

Helmer - Å, véd du hvad, ødsle kan vi ikke.

Nora - Jo, Torvald, lidt kan vi nok ødsle nu. Ikke

sandt? Bare en liden bitte smule. Nu får du jo en

stor gage og kommer til at tjene mange, mange

penge.

Helmer - Ja, fra nytår af

Kunsthistoriske genrer med eksempler

Realismen:

Realismen opstod i anden halvdel af 1800-tallet.

Realismen forsøger at gengive et nøjagtig ubesmykket billede af virkeligheden. Det er ofte en modsætning til romantikken. Man genskaber virkeligheden realistisk.

Ekspressionisme: Ekspressionismen opstod i begyndelsen af 1900-tallet.

Inden for ekspressionismen forsøger kunstneren at udtrykke sine personlige, indre oplevelser og følelser frem for at gengive indtryk af den ydre virkelighed.

Man finder ofte i ekspressionistiske malerier afgørende punkter af panik og rædsel for det uforudsete. Det er ikke hvad kunstneren ser og oplever med synet, men hvad han oplever inde i sig selv. 

Impressionisme: Impressionismen opstod i Frankrig omkring 1870 og havde sin udbredelse i de følgende år.  Impressionisme er lige det modsatte af ekspressionisme. Impressionismen har fokus på at genskabe stemninger og sanseindtryk af den ydre virkelighed. Det kan sammenlignes lidt med realismen, det er realistisk det man fremstiller. Dog er realismen mere nøjagtig med hensyn til virkeligheden i forhold til impressionismen.

           

Surrealisme: Surrealismen udspringer direkte fra Dadaismen. Den har sit udgangspunkt i Paris, hvor det i 1920’erne og 1930’erne mellem de to verdenskrige, fik sin internationale udbredelse.

Surrealisme betyder overrealisme, altså overvirkelighed. Den beskæftiger sig med det ubevidste, drømme, religion og seksualitet. Virkeligheden bliver sat sammen og præsenteret på en ny og interessant måde. I surrealismen lægger man stor vægt på hvad man kalder: ” Objet trouvee” – det fundne objekt. Det kunne indeholde en sandhed, der ikke kunne findes på anden vis, det kunne være gådefuld og dragende, der ville være beviset på dets værdi.

Surrealismen fandt ofte naturobjekter, hvis mystiske former havde et eget liv og kunne associere til peronlige og psykiske betydninger.

Surrealismen bygger på troen, på den større virkelighed bag visse former for associationer(synsindstryk der fremkalder en forestilling om noget ved tankeforbindelse), som før surrealismen ikke var blevet bemærket, på drømmenes magt over alle og på tankens uegennyttige leg. Surrealismen vil have det ubevidste op til overfladen i rå, og ukontrolleret form.

En utrolig kendt maler inden for surrealismen var Salvador Dalí fra Spanien. Han var en af surrealismens førende skikkelser og er stadig i dag en meget kendt kunstner. Salvador Dalí har udgivet litterære værker som selvbiografien ”The Sevret Life Of Salvador Dalí” (1942)der er et af de forunderligste produkter i denne genre. Han har sammen med Luis Buñuel skabt eksperimentalfilmene  “Den andalusiske hun”  (1928) og ”Guldalderen” (1930). Ud over det har han tegnet teaterdekorationer, reklamer m.m.

Det er dog hans malerier der er yderst populære.

Barok: Barok kunsten er fra slutningen af 1700-tallet. Den spejler 1600-tallets religiøse, politiske og videnskabelige forandringer.

Barokkens motiv er det gådefulde, det angstfyldte, virkeligheden ligger åben for alle sanser, det mystisk begejstrende, ekstasen(guddommelig kontakt hvor man er uimodtagelig fra omverdenen), tiden og forfængeligheden, forvandling, fryd og triumf. Mødet med Gud er tidstypiske motiver inden for barok kunsten.

Rokoko:

Rokoko var en kunsthistorisk stilfase fra 1730-1760. Rokoko stammer fra det franske ”rocaille,” der betyder musling. Denne stilfase startede i Frankrig og bredte sig hurtigt til resten af Europa. Rokoko blev brugt i malerier, dekorationer og bygninger. Dekorationerne bestod ofte af spejle, porcelæn og møbler. Stilen blev både brugt som videreførelse og som en reaktion mod barokken.
Malerierne blev meget mere lystige, og forestillede tit situationer i hjemmet. Farverne var lyse og kraftige. Det handlede om at gå imod barokkens dysterhed. Det skete en opblomstring i produktionen af kunsthåndværk og portrætmalerier. Især den danske maler Jens Juel malede mange malerier af de rige og de kongelige. Når det kom til bygningerne, begyndte man at ændre fremgangsmåden. I stedet for at sætte pynt på bygningerne, skar man det ud i selve byggematerialet.

Renæssancen:

Renæssancekunsten opstod omkring 1300-tallet i Firenze og sluttede sidst i 1500-tallet. ”Antikken” blev brugt som en slags fødselshjælper, og ordet ”renæssance” betyder ”genfødsel.” Antikken blev altså genfødt, og resultatet var renæssancen. Kunsten spillede en meget stor rolle i denne periode. Rigmændene brugte rigtig store beløb på malerier og dekorationer. Man kan sige, at der kom ny kvalitet i kunsten. Der fremkom mange store værker, som stadig beundres i dag. Et af dem er bl.a. Mona Lisa af Leonardo da Vinci. 
Man ville lære af antikken uden at efterligne den. Man malede mange portrætter i renæssancen, og der kom et nyt syn på mennesket. Især Leonardo da Vinci er en kendt person inden for denne periode. Han var bl.a. kunster til Mona Lisa og Den Vitruvianske Mand. Begge billeder forestiller mennesker, der var et særligt syn på i denne periode. Farverne skiftede lidt fra kunstner til kunstner. Der blev både anvendt stærke og mørke farver. 

Abstrakt:

Den abstrakte kunst er noget helt specielt. Inden for den abstrakte kunst maler man nemlig noget, der ikke forestiller noget. Alligevel kan det dog ske, at der kan anes ansigter, dyr el.lign. i billederne.  Kunstarten kom til Danmark i Ekspressionismen – altså mellem 1905 og 1925. Abstrakt er en ret moderne kunstart, som også bliver brugt meget i dag. Den abstrakte kunst er meget let at gå til, fordi maleriet ikke behøver forestille noget som helst. Nogle mennesker kan synes, at abstrakt kunst ser lidt uhyggeligt ud. Det kan grunde i, at man ikke kan udpege hvad krusedullerne skal ligne. I denne kunstart kan kunstneren virkelig lukke ned for hjernen. Man kan male lige det, man har lyst til. Det er altså følelserne, der tager over. Det kan man muligvis se på det endelige resultat. Der er meget delte meninger om denne kunstart. Nogle mener, at det er helt fantastisk og specielt. Ander mener, at det er fuldstændig åndssvagt at male noget, der ingenting forestiller.